Vedr. duer i ejendommen

Vi har i de senere år haft et stigende problem med duer, bl.a fordi der ikke er har været fokus på problemet.
Ejerforening fik sammen med tagrenovering i 2016 sat duepigge i tagrenderne, så duerne ikke kan sidde der mere.
Derfor må vi nu henstille til at hver enkelt ejer holder øje med sin altan og tager de skridt der er brug for, for at holde duerne væk.
Duerne sidder både på rækværket, i mellemrummet under rækværket, på altangulvet og sågar på sålbænken (under vinduerne).
Det er forskelligt fra altan til altan hvad/hvor problemet er og alt efter hvordan man bruger og har møbleret sin altan hvad den bedste løsning på problemet er.
Skræmmeudstyr har kun vist sig devist effektivt, hvorimod pigge, net og andre fysiske forhindringer er mere effektivt.
Udover at det er irriterende og ulækkert at der er duelort på altanerne er der også en sygdomsrisiko, så det er rigtigt vigtigt at alle holder fokus på at holde duerne væk - også duereder og æg, da "indfødte" duer er de sværeste af slippe af med.
 
Med venlig hilsen
E/F Bramslykkebo