Dueproblem(er)

Kære beboer i Bramslykkebo.
 
Så er jeg på banen igen ift. vores dueproblem(er).
Det sidste lange stykke tid har vi været mere eller mindre fri for duer grundet arbejdet på naboejendommen med dertilhørende stillads. Efter arbejdet er afsluttet, og stilladset er pillet ned, er duerne dog ved at finde tilbage til vores altaner. Det skal vi have gjort noget ved! Duerne er ikke alene generende, de er også skadelige for vores helbred og for bygningerne. Jeg citerer en skadedyrsbekæmper:
 

Duen kaldes “den flyvende rotte”. Duen er ligeså stor en smittespreder som rotten og kan give luftvejs- og allergi gener samt meningitis, salmonella og papegøjesyge. Deres ekskrementer, der indeholder urinsyre ætser og nedbryder stort set alle materialer.
Tit er duereden kun en kage af ekskrementer med nogle enkelte strå eller pinde. Duerne begynder deres æglægning tidligt om foråret og kan få en halv snes unger på vingerne i løbet af sommeren. De yngler på bygninger og reden er udklækningssted for andre skadedyr som duemider, lopper, klanner som man kan få glæde af i ejendomme”

Puha – sikken en omgang! Da foråret er lige om hjørnet, er det på tide at få sikret vores altaner og sålbænke mod duerne. Til arbejdsdagen fik vi sikret yderligere to altaner, yay!
Vi har i bestyrelsen indkøbt duepigge og –børster som kan sættes op på altangelænder og sålbænke. Jeg står meget gerne til rådighed med at få sat disse op. Det vigtigste er, at duerne ikke får chance for at bygge rede og ellers opholde sig på og i altan, altankasse, sålbænk mv. Derfor vil jeg endvidere foreslå at anskaffe et net, som kan holde duerne væk, når altanen ikke benyttes.